Brugertilfredshedsundersøgelse 2017

Hvad siger elever og forældre?


"Tusind tak for et fantastisk udviklende år hos jer!"

Lærke, tidl. elev

 

"Vi forældre og Albert er så taknemmelige for året i 10. klasse, som har gjort så stor en forskel for Albert og hans fremtidsmuligheder. Givet ham troen på, at det kan lade sig gøre, og vist ham, at når der knokles, giver det resultater. Så endnu et stort tak til 10. klasse Gribskov og det fantastiske lærerteam, vi oplevede her".

Peter og Charlotte, forældre til tidl. elev

 

"Skoleåret i 10. klasse Gribskov har på mange områder været særdeles udviklende for vores datter. Hun har været i positive, trygge omgivelser og ikke mindst omgivet og mødt af kompetente, kærlige og rummelige lærere. Det har vi kunnet mærke nærmest fra første dag".

Line, mor til tidl. Elev


"Jeg har faktisk tænkt, jeg ville fortælle jer, hvor fantastiske I har været overfor min datter. Hun er i den grad blevet rummet, forstået, hjulpet, motiveret og fået den struktur, hun havde brug for. At det skulle ende med et 12-tal var en ubeskrivelig lykkelig oplevelse. Jeg er dybt taknemmelig over, hun fik oplevet det. Det gør en verden til forskel for hendes selvbillede. Rom blev ikke bygget på en dag, men nu ved hun, at livet også er muligt for hende, at hun kan begynde at tænke andre tanker om sig selv, få nye historier".

Pernille, mor til tidl. elev

 

"Det har været mit bedste skoleår :-)"

Albert, tidl. elev

 

"Noget af det første, der skete hos jer var, at I fandt ud af, at vores søn er temmelig ordblind. Alt blev sat ind for at hjælpe ham og møde ham der, hvor han var. Han mødte et lærerteam, der troede på ham, udfordrede ham og brugte de kompetencer, han har, og hjalp med dem, der skulle udvikles. Især viden om, at han ikke var dum, men "bare" ordblind, har betydet SÅ meget for ham. At der var en grund til at ordene hoppede rundt på papiret eller i bogen. Det at være ordblind betyder ikke kun noget i faget dansk, men jo faktisk i alle fagene. Med diverse ordblindehjælpemidler og jeres hjælp, blev alt ændret".

Peter og Charlotte, forældre til tidl. Elev

 

"10. klasse Gribskov har været den bedste beslutning nogensinde. Fantastisk at se vores datters trivsel og udvikling både kognitivt og fagligt takket være jer".

Line, mor til tidl. elev

 

"Jeg vil give mine varmeste anbefalinger til et fantastisk team. Hurra for jer. I er uundværlige".

Line, mor til tidl. elev